Pingdom Check

Fly til Düsseldorf med et strejf af Island

I et land fyldt med livlige byer flyver Düsseldorf med glæde under turisternes radar og danner grundlag for en skøn blanding af arbejde og fornøjelse. Byen er blomstrende og kreativ, moderne og klar på fest. Kunsten favnes, øllen fejres, og gåture langs floden har sjældent været så tiltalende.

Icelandair tilbyder regelmæssigt billige flyvninger til Düsseldorf fra Nordamerika til vandreture i Rhineland, sjov og ballade til karneval og superspændende shopping. Før du lader dig imponere af den banebrydende arkitektur i Düsseldorfs MedienHafen (Mediehavnen), har du måske lyst til at ose i Reykjaviks Gamle Havn, som bugner af hvalsafaribåde og fiskerestauranter? Når du booker fly til Düsseldorf med Icelandair, kan du tilføje en mellemlanding i Island uden ekstra omkostninger.

Icelandairs indledende flyvning finder sted i april 2019.

Düsseldorf

Tyskland
Befolkning: 611.000Område: 217 km²Transport: Den kompakte Gamle By er nem at tilbagelægge på gåben, og byen er god til cykling. Du kan også udforske netværket af U-Bahn-tog (undergrunden) samt sporvogne og busser, som alle styres af Rheinbahn. Der kører ofte tog på den 40 km lange strækning mellem Düsseldorf og Köln.Valuta: EuroHippe kvarterer: Stadtmitte, The Hafen, Bilk, Flingern, Dusseltal, Oberkassel

Fine Rhinen

Düsseldorf og nærliggende Köln kæmper om opmærksomheden – hver by har sine store fordele, så besøg dem begge, og vælg din favorit (prøv ikke at sætte fut under rivaliseringen på Rhinen, okay?). Lad Köln have sine storslåede katedraler og universitet – Düsseldorf scorer point med sin kunst, mode, festivaler og lokalbefolkning, der er kendt for deres gode humør.

Arkitektur, der strejker sig fra det historiske til det futuristiske, tjener gode point til seværdighedskontoen – sidstnævnte hører hjemme på Medienhafen med de buede facader på Gehry-bygningerne, der betager fantasien. Kö-Bogen centrum tiltrækker sig ligeledes opmærksomhed. Kunstscenen strækker sig også over forskellige epoker og interesser: moderne kunstgallerier kæmper om opmærksomheden med etablerede samlinger, og selv undergrundsstationer får del af udbyttet. Tjek Wehrhahn U-Bahn-linjen ud, hvor seks nye stationer på opfindsom vis kombinerer kunst og arkitektur.

Himmelske smagsoplevelser, oldgamle øl

Fra Michelin-stjernebefængte kreationer til fantastiske nudler og traditionelle kødgilder kan Düsseldorf let tænde op under dine smagsløg (bonusinfo: et af Europas største japanske lokalsamfund bor her). Prøvesmag lokale specialiteter såsom Reibekuchen (kartoffelpandekager) eller muslinger fra Rhine-deltaet. Hvis den lokale Blutwurst (blodpølse) lyder som for stor en udfordring, kan du overveje at prøve den i rette med det poetiske navn "Himmel und Erde", som betyder "Himmel og Jord" (hvor kartoffelmos og æbler møder stegte løg og pølse). Tag et smut forbi det smagsfyldte Carlsplatz-marked for friske og sjove måltider.

Du kan slukke tørsten på hipsterstederne eller gammeldags ølbarer, men et fuldkomment besøg til Düsseldorf bør indeholde en kold "Altbier" i Altstadt (Gamle By), en hedonistisk lomme i byen, hvis smalle gader bugner af omkring 300 barer, pubs og bryggerier. Altbier er en overgæret ølfremgangsmåde, som kan spores hundredvis af år tilbage – det er en ret vigtig sag i et land, der sætter sin øl meget højt.

Detailterapi på Kö

Hvis der er noget, denne velstående by er kendt for i hele Tyskland, så er det Königsallee fyldt med butikker – sandsynligvis landets chikkeste detailboulevard. De lokale har givet kælenavnet "Kö" til denne løvrige catwalk langs kanalen fyldt med designermode og luksusmærker. Det siger sig selv, at man kan kigge på både mennesker og dyre biler af særligt høj kaliber her.

Du kan let finde distrikter, der ikke tager så hårdt på din tegnebog, og steder, hvor Düsseldorfs status som "modehovedstad" er i fokus. Schadowstrasse leder væk fra Kö og er spækket med stilbevidste butikker og indkøbscentre, mens kvarterer som hipsternes tilholdssted Bilk og Flingern, som er på vej op, giver dig utallige muligheder for at ose i de cool caféer, butikker, gallerier og gadekunst.