Kunst og kultur til øjne og ører
Chicago var byen, der var definitionen på skyskraberen i slutningen af det 19.århundrede og det elegante stål-design på højhusene i dets skyline dominerer fortsat atmosfæren i Windy City. Tag et cruise på Chicago River og du vil blive fyldt med ærefrygt, ikke kun over bygningernes størrelse, men også over den kæmpestore ambition og rigdom, der har kendetegnet deres konstruktioner igennem det seneste århundrede.
Med en beliggenhed på Lake Michigans kyst, som er en af de fem store søer i Nordamerika, tiltrækker Chicago mindre opmærksomhed end dens storbyrivaler, New York og Los Angeles, men livet i byen her er lige så rigt og fuld af farver. Chicago er hjemstavn for den elektrificerende Chicago blues og housemusikkens ophavssted i 1980'erne. Byen har en mangfoldig teaterscene, som brillerer inden for improviserende comedy. Og den syder af kunstnerisk kreativitet, hvilket dens utal af udendørs kunstværker vidner om. Kunstelskere burde tage til de frodige arealer i Grant Park og besøge Art Institute of Chicago, hvilket huser finere kunst fra alle tider og fra hele verden.