Billige flybilletter fra København (CPH) til Washington D.C. (IAD) | Icelandair
Pingdom Check

Flybilletter fra København til Washington D.C.

Vælg Icelandair til at flyve fra København (CPH) til Washington D.C. (IAD). Nyd vores forfriskende rejseoplevelse, som inkluderer hundredvis af timer med film og musik i vores personlige underholdningssystem, USB-oplader i hvert sæde og Wi-Fi-adgang. Nyd et kort ophold i Keflavik-hub og en af de korteste flyvetider mellem Nordamerika og Europa.

Hjertet af historien

Det nordøstlige hjørne af USA er nationens fødselssted, og du vil have svært ved at finde en amerikansk by, hvor historien er så tydelig som i Washington D.C. Et besøg til National Mall er uundgåeligt, både for førstegangsbesøgende, der kan vente sig et overflødighedshorn af historiske mindesmærker, såvel som tilbagevendende gæster, som altid vil finde noget nyt at udforske. Spørg "Honest Abe" om inspiration ved Lincoln Memorial, besøg Thomas Jefferson Memorial, eller betragt den flotte Washington Monument Obelisk, den højeste mindessøjle i verden på godt 169 meter.

National Mall handler dog om meget mere end blot mindesmærker og monumenter. Historien kommer til live med alle 23 Smithsonian institutter, og et besøg på National Gallery of Art vil efterlade dig bjergtaget. Glem ikke at besøge United States Capitol Building, og så er der jo Det Hvide Hus selv, verdens mest kendte bopæl for præsidenter. Snup en udlejningscykel, og udforsk seværdighederne i dit eget tempo – hurtigt og sikkert.

The Wharf på havnefronten

Washington D.C. ligger måske indlands, men byen har dog alligevel en havnefront takket være floden Potomac. Blandt de mest levende og interessante nabolag er the Wharf, en livlig strækning langs floden med mange forskellige detailhandlere, interessante restauranter og nationens ældste fisk- og skaldyrsmarked. Med mange intime spillesteder og den prisvindende Anthem Concert Hall er der noget for alle, når det kommer til performancekunst.

Georgetown i tankerne

Med skønne brostensgader med smukke rækkehuse er Georgetown en must see del af byen for enhver besøgende. Gode restauranter, interessante butikker og ej at forglemme den smukke park langs havnefronten. Som en af Washingtons ældste bydel er denne præ-revolutionære del af byen mere end blot historier om det sælsomme og uforklarlige, og hvis spøgelseshistorier er noget for dig, så skal du prøve de gratis gåture, hvor historikere fortæller om nogle af byens mindre kendte kapitler.

Tilføj et stopover i Island til din rejse!

Rejsende, der flyver fra København til Washington D.C. med Icelandair, har muligheden for et stopover i Island. Få flere oplevelser på din tur ved at tilføje et stopover på vores ø på alt mellem 1 og 7 dage til din rejse uden ekstra billetomkostninger. Du har muligheden for at udforske Islands lavafelter, gletsjerlaguner, geysere, vandfald og grotter samt at besøge den charmerende hovedstad, Reykjavík.

Reserver din flyvning til Washington DC

Vi glæder os til at se dig om bord!