Pingdom Check

Rejse med børn og spædbørn

Vi bestræber os på at gøre flyvningen til en fornøjelse for vores yngste passagerer.

Aktiviteter om bord

Om bord gør vi vores bedste for at underholde børnene.

I det personlige underholdningssystem under flyvningen finder du et bredt udvalg af film og tv-programmer til børn i alle aldre og med alt fra actionfilm til tegnefilm. Vi giver også børnene hovedtelefoner, så de kan nyde programmet fuldt ud.

Til de børn, der bedre kan lide at være aktive, deler vi farveblyanter og aktivitetsark ud, som de kan bruge tid på. 

Måltider til børn

Vi tager os af vores yngste passagerer. Børn i alderen 2-11 år får serveret et måltid og en juice uden beregning på alle flyvninger.

Varmt vand er altid tilgængelig om bord til at opvarme mælk. Spædbørnsmåltid (yoghurt og banan) er også tilgængelig.

Et spædbarnsmåltid skal reserveres. Kontakt venligst vores servicecenter mindst 24 timer før afrejse for at føje dette til din reservation.


Børnesæder

Passagerer, som rejser med børn i alderen 2-11 år, må medbringe et godkendt barnesæde ombord, hvis barnet sidder i dette sæde under flyvningen.

Ved rejse med spædbørn under 2 år kan passagererne også medbringe et godkendt barnesæde, under forudsætning af at der er en ledig vinduesplads på flyet. Passagerer kan sikre et sæde til et barnesæde ved at købe barnebilletprisen.

Brugen af barnesæder er tilladt i alle flyvningens faser, herunder både letning og landing, så længe:

  • Barnesædet et udviklet til fastgørelse til et sæde med en 2-punktssele (normale seler på passagersæder i et fly). Barnesæder, som er specielt udviklede til fastgørelse med 3-punktsseler (normale seler i biler) må ikke bruges.
  • Barnesædet skal leve op til mindst én af følgende betingelser:
  • Barnesædet er godkendt til brug i køretøjer i overensstemmelse med EU-standarden ECE R44-03 eller senere rettelser.
  • Barnesædet er godkendt til brug i køretøjer og fly i overensstemmelse med den amerikanske standard US FMVSS nr. 213, og er fremstillet i overensstemmelse med denne standard fra 26. februar 1985. Barnesæder, som lever op til amerikanske krav skal have det følgende mærke i rød skrift: 1) "This child restraint system conforms to all applicable federal motor vehicle safety standards" og 2) "This restraint is certified for use in motor vehicles and aircraft".
  • Barnesædet er godkendt til brug i fly i overensstemmelse med den tyske standard for "Qualification Procedure for Child Restraint Systems in Aircraft" (TUV Doc.:/958-01/2001).
  • Barnesædet er godkendt til brug i køretøjer og fly i overensstemmelse med den canadiske standard CMVSS 213 213,1.

Ombord skal barnesædet fastgøres sikkert på et vinduessæde med sædets sele.

CARES barnefastholdelsesanordning til fly er godkendt til brug på Icelandairs flyvninger. CARES er udviklet specielt til brug i fly, til børn fra et år og opefter, og som vejer mellem 10 og 20 kg.

Flyselskabet kan på ingen måde stille barnesæder af nogen art til rådighed på vores flyvninger, heller ikke CARES Child Aviation Restraint System eller nogen andre. Det er passagerernes ansvar at medbringe barnesædet. 

Sådan booker du en billet til et spædbarn

Når du rejser med et spædbarn under 2 år (24 måneder), har barnet ikke brug for et sæde, da det sidder på skødet af en forælder. 

 Bemærk venligst, at det ikke er muligt at booke til et ufødt barn. Hvis du har planer om at rejse med et barn, som endnu ikke er blevet født, kan barnets navn tilføjes din booking, når det er blevet navngivet.

Der kan købes et sæde til spædbørn, men de skal sidde på skødet af en forælder under afgang og landing.

Køb af en billet til et spædbarn er påkrævet. De er prissat en anelse lavere end billetter til børn, men den reelle rabat vil være afhængig af flyvningen

Der findes yderligere oplysninger om tilladt bagage til spædbørn på vores side om tilladt bagage

Gravide kvinder

Gravide kvinder skal medbringe en lægeerklæring, som er udstedt inden for de seneste 72 timer, før rejsens begyndelse, hvis de er gravide i den sidste måned eller før har oplevet tidlig fødsel.

Gravide kvinder i de sidste to uger af deres graviditet vil ikke blive tilladt at rejse.