Pingdom Check
04/12/2024 | 1:00 PM

Forårsfuglekiggeri: Lunder i Island

Bladknopper og blomstrende løgplanter kan være tegn på foråret i andre dele af verden, men i Island bebudes foråret af hjejlen (lóa på islandsk, se billedet nedenfor), en fugl med smukke plettede fjer og et umiskendeligt kald. 

Lóan er komin! (lóaen er kommet!) er både en velkendt folkesang og overskriften på de avisartikler, der beretter om første gang på året, man ser fuglen. Denne elskede trækfugl ankommer normalt i sidste halvdel af marts. 

The lóa, or golden plover, the Icelandic symbol of spring

Islands fuglearter

Island er om sommeren yngledestination for tusinder af fugle, og de lokale er opmærksomme på disse gæsters ankomst: De signalerer, at foråret endelig er kommet, og at lange dage med mildere vejr venter. 

Men det er ikke kun de lokale, der ruller den røde løber ud for disse stopover-gæster: turisterne flyver også i flok (undskyld!) til alle steder, der lover på lunder. Med deres farvestrålende næb er de alles yndlingsklovne, men lundernes hovednumre suppleres af en imponerende rolleliste med fjerede medstjerner, spredt ud over landet. Se vores fuglekiggeri kort nedenfor, og læs videre for nogle af de bedste og mest overraskende steder for fugleelskere. 

Close-up of puffin with fish in beak

Det bedste tidspunkt at se lunder i Island

Lunder tilbringer vinteren på havet og kommer til Island for at tilbringe foråret og sommeren på deres foretrukne ynglepladser: stejle klippeskrænter ved havet.

Fun fact: lunder vender retur til de samme ynglepladser og er monogame, de yngler med den samme partner hele livet.

De begynder normalt at ankomme først i april og bliver til så sent som først i september, så maj til midten af august er den bedste tid hvis man gerne vil se masser af dem. (I 2024 blev de første lunder observeret på Grímsey den 10. april.) De kan bedst observeres på deres ynglepladser tidligt på morgenen eller om aftenen, da de ofte tilbringer dagen på havet.

De bedste steder at tage på fuglekiggeri i Island

Vild med fjer? Så gå til den, venner. Dette kort viser kun ganske få af de fantastiske fuglesteder, der findes overalt i Island – fra de små holme og skyhøje klipper til søer, damme og laguner, som er værter for utallige gæster med stjernestatus på fuglekiggernes tjeklister.

Icelandair forbinder Reykjavík med indenrigsdestinationer tæt på nogle af de fineste steder til fuglekiggeri i almindelighed og lundekiggeri i særdeleshed:

  • Akureyri i Nordisland fungerer som en indgangsport til fuglekigger-brændpunkter som Hrísey, Grímsey og Mývatn.
  • Egilsstaðir i Østisland er adgangspunktet til den afsidesliggende, lunderige juvel Borgarfjörður Eystri.
  • Ísafjörður i Vestfjordene er trædestenen til øen Vigur og Látrabjargs fantastiske fugleklipper.

Vores favoritlokationer til fuglekiggeri i Island

At begive sig ud på en fuglekigger-oplevelse i Island lader dig ikke bare fordybe dig i de fortryllende kald fra utallige af luftens beboere, det er også en mulighed for at opleve Islands majestætiske landskaber. Blandt de bedst bevarede hemmelige steder til fuglekiggeri er:

Reykjavík Fugle nyder også bylivet. Lad ikke byen i nærheden narre dig, men se blot på Tjörnin-dammen og Vatnsmýris vådområder. Fra havterner over bjergænder til sangsvaner. Du kan forvente at finde en vifte af vingede skabninger som med sikkerhed efterlader et varigt spor i dit hjerte. Dog ingen lunder! Men der bådture fra Reykjavík, som tilbyder lundekiggeri rundt om de nærliggende øer Akurey og Lundey. 

Fuglekiggeri i Vestisland og Vestfjordene

Arnarstapi Klippehvælvinger møder rugende havfugle på denne plet, som er indbegrebet af skønhed og ligger på den sydlige side af Snæfellsnes-halvøen. Dette unikke landskab tjener som både scene og fristed for rugende havfugle såsom riden, havternen og mallemukken.

Látrabjarg Vover du dig ud i de vildeste egne på Islands vestligste punkt, når du til Látrabjarg. Dette fuglekigger-brændpunkt er der, hvor du finder en af Europas mest storslåede fugleklipper, og her viser det uovertrufne lunde-paradis sig på betagende vis.

Vigur Talrige edderfugle og lunder besøger denne ø med de smukke udsigter, som lokker fugleentusiaster til sine kyster med båd fra Ísafjörður. Forvent at opleve et levende tapet af fugleliv folde sig ud for dine øjne, når fartøjet nærmere sig. 

Fuglekiggeri i Nordisland

Drangey En eventyrlig udflugt lader dig kravle op til toppen af denne nordlige holm i Skagafjörður, og fuglekiggeriet (lunder, lomvier, suler, rider, mallemukker, skråper) er lige så opmuntrende som udsigten over fjordene. 

Hrísey Denne lille, lavtliggende ø har pragtfulde udsigter over Eyjafjörður og de omkringliggende bjerge og store kolonier af havterner og fjeldryper (men ingen lunder).

Grímsey Så langt nordpå, du kan komme i Island, tilbyder øen en stor mængde fugle (masser af lunder) plus det sted, man krydser over til den nordlige polarcirkel. 

Langanes Meget passende har denne fjerntliggende andeformede halvø et frodigt fugleliv, og der er en fantastisk udsigtsplatform over en sulekoloni ved Skoruvíkurbjarg. 

Mývatn Denne sø er har såmænd fået efter sit insektliv ( betyder dansemyg), og den er en magnet for ænder og andre vandfugle. Bemærk: ingen lunder!

Fuglekiggeri i Østisland

Borgarfjörður eystri Få øjenkontakt med et overflødighedshorn af lundeflokke på dette betagende, afsondrede sted. 

Djúpivogur På dette navnkundige sted væver stierne sig gennem kystnære vådområder fyldt med ændrer og vadefugle (men ingen lunder). 

Fuglekiggeri langs Sydislands kyst

Ingólfshöfði Tag en tur på traktor til et stenet forbjerg, som er rigt på fugle (inklusive lunder og de lidt intimiderende storkjover, kendt for at styrtbombe), samt overvældende panoramaer og en unik historie. 

Dyrhólaey Dette billedskønne forbjerg er en naturskøn rugeplads for lunder og havfugle. Dets navn kan oversættes til "dørbakke-ø".

Reynisfjara Den berømte sorte strand nær Vík har masser af tiltrækningskraft, især lunderne ruger højt oppe.

Vestmannaeyjar Disse sydlige øer, som kan nås med færge, er i flere etager og overfyldte med lunder.

Lundekiggeri i Island

Lunder udgør en stor del af det, der trækker folk til Island for at se på fugle. Og ingen fuglekiggeroplevelse i Island er komplet uden at have beskuet disse sublime væsener.

Large-Vestmannaeyjar-Puffin-BenjaminHardman.jpg

Lundekiggeri i Sydisland

Lokation: Ingólfshöfði

I det sydøstlige område af Island, hvor alles blik er rettet mod frosne strømme (og udflugter til frosne eventyr), varmer Ingólfshöfðis lundeudflugt hjerterne med dens hjemmestrikkede charme. Ikke langt fra skattene i Skaftafells-nationalparken går gæsterne ombord på en traktor-trukket høvogn for at tage på en rustik rejse til Ingólfshöfði-naturreservatet, en 76 meter højt pynt hvor storkjover ruger, og lunder har indtaget klippehylderne. 

Efter en bumlende udendørs køretur på 6 km gennem vadehav, guider jordejerne (som har boet i området i generationer) gæsterne op ad en stejl, sandet sti til et højtliggende sted, hvor den majestætiske Vatnajökull-gletsjer åbenbarer sig (hvis det er en klar dag). Udflugten begynder med en kort historielektion: Dette er stedet, hvor Islands første beboer, Ingólfur Arnarson, tilbragte sin første vinter i året 874. Derefter tager man en afslappet spadseretur på halvanden time rundt på den flade pynt, suger udsigterne til sig, undrer sig over tilsyneladende malplacerede får, dukker sig for territorie-beskyttende kjover og overbeglor kamera-klare lundekolonier. 

Udflugter til Ingólfshöfði arrangeres fra midten af maj til midten af august (når lunderne rejser bort), og der skal bestilles plads på forhånd. Det er værd at bemærke, at du er meget udsat for elementerne på denne tur, så klæd dig passende på.

A tractor parked on a wet black sand beach on route to IngolfshofdiTraktor-tur til Ingólfshöfði. Foto af Einar Rúnar Sigurðsson

Lundekiggeri i Østisland

Lokation: Borgarfjörður eystri 

Jeg har svært ved at sove, når jeg er på mit sædvanlige sommerbesøg på Borgarfjörður eystri. Jeg ankommer sædvanligvis helt høj over skønheden, når jeg har kørt på den spektakulære adgangsvej 70 km fra Egilsstaðir, og jeg har derfor svært ved at falde i søvn. På nylige rejser har jeg fået den vane efter midnat at besøge Hafnarhólmi, 5 km fra landsbyen. Her kan jeg sidde alene på udsigtsplatformene blandt frodigt fugleliv, mens jeg lytter til lundernes trillen og mågernes skrig og beundrer den lyserøde sommerhimmel, som ikke bliver rigtig mørk i flere uger. 

Hafnarhólmi er en lille bakke fuld af fugle og med en billedskøn marina. En trætrappe klatrer her op ad bakken og bliver til platforme, hvor du kan observere lundernes liv på forunderligt nært hold. Der er også et lille fuglekigger-skjul. Bakkens hæsblæsende klipper er mere end blot lundernes legeplads fra april til midten af august – tusindvis af rider, mallemukker og edderfugle yngler her også hver sommer.

a puffin with a fish in its mouth pictured here in Iceland, sitting in bright green grassFoto af Einar Rúnar Sigurðsson

Lundekiggeri i Nordisland

Lokation: Drangey 

Det er ikke en smal sag at kombinere en bådudflugt og adrenalin-pumpende vandretur med fuglekiggeri og historiefortælling, men Drangey, en klippefyldt vulkansk holm i Nordislands Skagafjörður, gør det med bravur. 

Fra en lillebitte havn nord for Sauðárkrókur lægger en morgenbåd fra til en af Islands mindst hypede men samtidigt mest underholdende oplevelser. Efter 20 minutters rejse over fjordens vande når båden en lille havn ved foden af dette 180 meter høje klippefort med lodrette sider, og eventyret begynder: Groft tilhuggede trin, stiger og snævre stier fører op ad klippekanten for at nå den græsdækkede top, hvorfra panoramaet på 360 grader er overvældende og fuglelivet magisk. At sidde på græsset og se på lundernes, alkefuglenes og lomviernes komiske afsæt og landinger er skam underholdende nok, men øens forbindelse til Grettis Saga, en fortælling om fredløse som blev nedfældet af Helgi, giver oplevelsen et løft.

Bemærk, at denne udflugt er fysisk udfordrende og ikke for små børn eller folk med nedsat mobilitet eller højdeskræk! Vær forvisset om, at du kan gå i dit eget tempo men for egen risiko. Klatreturen gør dig i godt humør, og udsigten gør humøret endnu bedre.

A rocky islet in Iceland called Drangey, pictured here on a bright summers dayDen klippefyldte holm Drangey. Foto af Kári Heiðar Árnason

Book din fuglekigger-oplevelse i Island

Når du rejser med Icelandair mellem Nordamerika og Europa, har du mulighed for at føje en stopover i Island til flybilletten uden ekstra betaling.

Få det bedste ud af din tid i Island med en lundekigge-udflugt eller opdag flere af vores dagsudflugter, som er den perfekte oplevelse for dem, der har begrænset tid.

---

Tekst af Carolyn Bain
Bannerfoto af Einar Rúnar Sigurðsson