Pingdom Check
02/04/2015 | 12:00 AM

Icelandair nu med Nordlysgaranti om bord på Hekla Aurora

Icelandair lancerede i efteråret  2014 en stor kampagne, #Mystopover, med fokus på det helt indlysende i, at stoppe op i Island på vej over Atlanten og således opleve både Island og USA eller Canada på samme rejse. Man kan blive i Island uden ekstra billetomkostninger på vej ud eller hjem fra en af de 14 nordamerikanske destinationer og f.eks. opleve det berømte nordlys og naturligvis meget mere.

For at sætte ekstra fokus og tryk på kampagnen, har et fly fra Icelandairs flåde fået nyt udseende med bemaling i nordlysets farver udvendigt.  I selve kabinen er der nordlysgaranti for passagererne, som et helt unikt nordlysshow sørger for. Flyets navn er også nyt, nemlig Hekla Aurora.

Hekla Aurora har været aktiv i rutenetværket siden midten af december, men den officielle præsentation af flyet fandt sted i Reykjavik 4. februar som forsmag på Reykjavik Winter Lights Festival. Kulminationen var en farverig flyvning over Reykjaviks nattehimmel og Hallgrimskirken. For at understrege nordlysets magi og tilføje en ekstra dimension var kirkens tårn tilsvarende nordlys-illumineret.

Icelandairs flyflåde består af Boeing 757 og Hekla Aurora flyver således på alle Icelandairs ruter i både Europa og Nordamerika de næste år. Uanset hvilken Icelandair destination man skal til der altså chance for at læne sig tilbage i sædet på Hekla Aurora og nyde nordlyset i kabinen og måske også den ægte vare på stopover i Island, hvem ved.

Læs mere om #Mystopover på www.icelandair.dk/flights/stopover.