At bade i Islands naturligt opvarmede bassiner og varme kilder er mere end bare en måde at slappe af på – det er en kulturel tradition, der går århundreder tilbage. Kærligheden til at bade bliver dog kun stærkere. Det anslås, at 79 % af de voksne, der bor i Island, regelmæssigt besøger svømmehaller, og store geotermiske faciliteter som f.eks. Den Blå Lagune og Sky Lagoon byder hundredtusindvis af turister velkommen hvert år.
Faktisk er Islands badekultur så berømt, at den nu er blevet nomineret til UNESCO's liste over immateriel kulturarv (der uddeles i december 2025, hvis den vinder). Men hvorfor er geotermiske svømmebassiner så populære i den islandske kultur?
I denne artikel udforsker journalist Joseph Phelan islændingenes gamle kærlighed til at bade under stjernerne, uanset om det regner, om solen skinner eller der er polarnat. Gennem en række interviews med lokale udforsker han skikkene, den sociale betydning og de sundhedsmæssige fordele ved Islands geotermiske badekultur og afdækker dens dybt rodfæstede plads i det islandske samfund.
Island er, som navnet antyder, et land, der er tilbøjeligt til at opleve ekstremt koldt vejr. I vintermånederne kommer temperaturen sjældent langt over 0 °C (32 °F) og er ofte meget lavere i nordlige byer som Akureyri eller Raufarhöfn, hvor det ikke er ualmindeligt, at termometeret viser -15 °C (5 °F).
Men selv i disse frostramte områder og uanset årstiden kan islændinge finde svømning, badning og afslapning i en af landets (ca.) 127 udendørs svømmebassiner.
Islændingenes besættelse af at tage en dukkert, selv under de mest barske forhold, er noget, der for en udenforstående kan virke lidt forbløffende. Så hvorfor er det så populært? Hvorfor er islændingene så forelskede i tanken om at bade i et udendørs svømmebassin og slappe af under arktiske himmelstrøg?
Islændinge har været forelsket i udendørs badning i lang, lang tid. Snorralaug, et geotermisk svømmebassin i Reykholt i det vestlige Island, har budt badende velkommen siden mindst 1178 (det år, hvor den blev nævnt første gang i et skrift). Snorralaug opvarmes af en nærliggende varm kilde, der lokalt er kendt som "Skrifla", og har varmt vand hele året rundt og er stadig lige så populær i dag som for næsten et årtusind siden.
Der er mange andre "gamle" badeområder spredt ud over hele Island, herunder Grettislaug, som har eksisteret siden mindst det 12. århundrede, og Gvendarlaug, som nu er et nationalt monument, og som ifølge Sturlunga Sagaen var så højt værdsat i det 13. århundrede, at det blev velsignet af Guðmundur den Gode, den daværende biskop af Hólar.
Offentlige udendørs svømmebassiner er en meget nyere tilføjelse til Islands rekreative arsenal, men de er ikke mindre elskede.
I begyndelsen af det 20. århundrede blev der på trods af mangel på byggematerialer, og da Island var involveret i forskellige økonomiske kampe, bygget snesevis af svømmebassiner af frivillige med støtte fra de lokale kommuner. Det første af disse, Seljavallalaug (billedet nedenfor), stod færdigt i 1923 og kan stadig nydes den dag i dag.
Motivationen bag oprettelsen af bassinerne var ganske enkelt at give islændingene et sikkert sted at lære at svømme. På det tidspunkt var fiskeriet landets dominerende industri, og det blev besluttet, at alt for mange liv gik tabt på havet på grund af folks manglende evne til at overleve i det iskolde vand, hvis de blev trukket over bord. Islands befolkning besluttede, at svømning var en nødvendig færdighed i livet.
Denne dedikation til svømmeundervisning har holdt ved, og svømmeundervisning er obligatorisk for alle skolebørn.
Foto: Snorralaug, Vestisland
Selv om det unægteligt er nyttigt ud fra et praktisk synspunkt, går islændingenes kærlighed til at bade udendørs langt videre end blot ønsket om at udvikle svømmefærdigheder. Islands mange svømmebassiner, kurbade og laguner bruges til en lang række formål og tiltrækker dagligt tusindvis af mennesker, unge som gamle.
"For mange er bassinerne meget vigtige i deres sociale liv", siger Katrín Guðmundsdóttir, en etnolog, der har studeret ved Islands universitet og har brugt tid på at undersøge, hvorfor udendørsbadning har en så særlig plads i islændinges hjerter.
"Jeg har lært folk at kende, som mødes hver dag og drikker kaffe ved et svømmebassin. En gruppe i Vestfjordene har en læsegruppe, der mødes i et svømmebassin en gang om ugen for at diskutere bøger, der er baseret på området."
Faktisk er disse svømmebassiner langt mere alsidige, end man måske umiddelbart tror.
"De er et godt sted til dating, og de er perfekte til at mødes med venner, der har børn," tilføjer Helga Vollertsen, museumsinspektør for etnologi på Islands Nationalmuseum. "Der er nogle gange filmaftener i bassinerne, svømmekonkurrencer, gymnastik, mindful floating og meget mere. Nogle svømmebassiner bruges endda af kabinepersonalet i flyselskaberne til at øve sig i, hvordan man skal forholde sig, når man lander på vandet."
Ifølge Helga er geotermiske svømmebassiner i Island praktiske, omkostningseffektive og har kapacitet til at tjene flere formål. "Vandet er varmt, afslappende og billigt," bemærker Helga. "Varmt vand er ikke en ressource, som vi normalt skal tænke på at bruge."
Fordi Island er et sted med stor geotermisk aktivitet, opvarmes langt størstedelen af landets boliger, virksomheder og faciliteter med geotermisk vand. Det er rigeligt, billigt og pålideligt.
"I de mørke, kolde vintermåneder", tilføjer Helga, "hjælper disse svømmebassiner med at bekæmpe sæsonbetingede depressioner, mens mange af dem, der tilbyder gymnastikprogrammer, er særligt populære blandt ældre, gravide kvinder og folk, der kæmper med kroniske sygdomme og/eller fedme. Vandet hjælper mod smerterne."
For islændinge er tanken om at svømme eller bade udendørs så kulturelt forankret, at det ikke er værd at analysere. For dem er det simpelthen en central del af den islandske arv. Men der er stadig et vigtigt spørgsmål: Hvorfor er udendørsbadning så meget mere populært på denne kolde klippe i Nordatlanten end praktisk talt alle andre steder i verden?
Foto: Nauthólsvík geotermisk strand i Reykjavík
Aðalheiður Ósk Guðmundsdóttir, administrerende direktør for Vök Baths, et geotermisk spa-kompleks i Østisland, mener, at islændinge er født med en kærlighed til udendørs badning. "Vi er seje vikinger her," siger hun. "Det er dybt forankret i vores kultur. Vi elsker at slappe af i varmt vand, og vi elsker at have en lille brise til at køle os ned, når vi er i lokale svømmebassiner eller spabade."
Aðalheiður antyder, at udendørs svømmebassiner i mange dele af Island spiller en tilsvarende rolle som kaffebarer eller barer. "Du kan gå derhen med venner eller alene og så deltage i en hyggelig samtale med fremmede eller endda en ophedet debat om politik," siger hun.
"Der er grupper af mennesker, som altid starter deres dag med en tur til en svømmebassin. Jeg har set mange venskaber udvikle sig her [på Vök]; folk, der er gået fra fremmede til bedste venner meget hurtigt. Hvis man sidder i det samme lille bad hver dag med de samme mennesker, tager det ikke lang tid at gå fra at sige et simpelt hej til at diskutere alt fra ægteskab til råd om børneopdragelse!"
Aðalheiður er klar over, at friluftsbadene for mange islændinge er både et knudepunkt for fællesskabet og en rekreativ facilitet, og derfor er Aðalheiður begyndt at udvide Vök's tilbud. Ud over at være vært for en række spabaserede afslapnings- og meditationssessioner indrømmer Aðalheiður, at hun er "begyndt at ændre tingene".
"Vi forsøger altid at være lidt anderledes", bemærker hun. "Der kommer så mange lokale, at vi forsøger at forny os og holde tingene friske. Vi har f.eks. en sanger og en guitarist, der spiller i vintermånederne, og vi planlægger allerede nu et par overraskelsesarrangementer til næste vinter."
Selv om Aðalheiður er ivrig efter at holde nogle idéer for sig selv, fortæller hun, at hun vil være vært for en begivenhed, som hun har døbt "Hættu að væla komdu að kæla" – hvilket kan oversættes til "Stop med at klynke, og slap af" – med det formål at tilskynde folk til at tage en vild svømmetur i Urriðavatn-søen midt om vinteren.
"Det er et ægte adrenalinchok, men det er så sundt for dig!" siger hun.
Foto: Vök Baths, Østisland
At islændingene elsker udendørs svømmebassiner er næppe en overraskelse for alle, der enten har besøgt eller er på vej til at besøge landet. Nogle af Islands førende turistattraktioner såsom Den Blå Lagune og Sky Lagoon, er dedikeret til at give feriegæster mulighed for at opleve et af Islands mest bemærkelsesværdige tidsfordriv, og disse steder står rutinemæssigt øverst på turisters rejseagendaer.
Og ifølge Katrín er det ikke kun turisterne, der har lyst til at udforske landets svømmebassiner.
"En ting ved svømmebassiner for en islænding er, at uanset om man bruger dem regelmæssigt eller ej, synes vi alle at have denne trang til at besøge svømmebassiner, når vi rejser rundt på øen. Vi er så heldige at have denne luksus på denne ø i det høje nord."
Foto: Mývatn Nature Baths, Nordisland
Friluftsbadning er så integreret i den islandske kulturarv, at Jón Karl Helgason, en af Islands mest fremtrædende og mest elskede filmskabere, i 2021 producerede og udgav en dokumentarfilm om badningens plads i landets kultur.
"Swimming Pool Stories", som Helgason har kaldt en "visuel præsentation af svømmebassinerne rundt om i Island", fremhæver den "unikke funktion" af Islands udendørs badesteder. Filmen giver seerne mulighed for at høre fra fortalere, der besøger svømmebassinerne hele året rundt, og viser det positive bidrag, som svømning yder til folkesundheden i Island. (Se traileren til dokumentarfilmen nedenfor.)
"Min vision var at præsentere Islands svømmebassiner og den tilhørende svømmebadekultur, både før og nu," siger Helgason. "Finnerne har deres saunaer, briterne har deres pubber, franskmændene har deres caféer. Vi islændinge har vores svømmebassiner."
Helgason mener, at Islands udendørs swimmingsvømmebassiner – og de mange naturligt opvarmede "hot-pots" – hjælper islændingene med at "dyrke deres fysiske og mentale velvære" og kan endda spille en vigtig rolle i forhold til at hjælpe folk til at være mere konversationslystne.
"Islændinge er af natur ret reserverede", siger han. "Men når de glider ned i det varme, beroligende vand i en hot-pot, smider de deres hæmninger og bliver forvandlet til snakkesalige ekstroverte mennesker. Folk fra alle samfundslag omgås hinanden, mens de slapper af i hop-pots, og der opstår livlige diskussioner om alle tænkelige emner."
Islands badekultur er mere end en tradition, det er en livsstil. Islands geotermiske vand bringer mennesker sammen uanset vejret – fra ritualer med varme kilder til socialt samvær i svømmebassinet.
At besøge ét af Islands bassiner, en lagune eller en varm kilde er én af de bedste måder at opleve islandsk kultur og traditioner på egen hånd. Heldigvis er beroligende geotermiske bade kun en flyvetur væk med Icelandair!
Vi tilbyder en række eksklusive spa- og wellness pakker, der inkluderer fly, indkvartering og ture til populære steder (herunder Den Blå Lagune, Sky Lagoon og Laugarvatn Fontana-badene). Med det væsentlige inkluderet, plus muligheden for at tilpasse din pakke med andre ture, er det nemt at planlægge din rejse til Island.