Pingdom Check
03/01/2023 | 12:00 PM

Lopapeysas sprog

Islands enestående uldsweater forbindes med vinterhygge. Den kaldes også en lopapeysa (eller kort sagt en "lopi"), og den er blevet et nationalt ikon ─ samt en perfekt souvenir fra et besøg på Island.

Her kan du kort fortalt læse om, hvad der gør den islandske lopapeysa til noget helt særligt, og vi kigger i en ny bog, som vil se endnu nærmere på det hyggelige striktøj.

Hvad er en lopapeysa?

En lopapeysa er en sweater, som er lavet udelukkende af islandsk fåreuld. Navnet "lopapeysa" er sammensat af: Lopi, som er navnet på garnet, og peysa , som betyder sweater.

Det lyder måske simpelt, men det er en ydmyg sweater, som mange islændinge beundrer uanset alder og køn, og der er stor chance for, at du ser den, når du er på vulkanvandring på Island.

Hvad kendetegner en lopapeysa?

Det vigtigste er, at en ægte lopapeysa-sweater er håndstrikket (ikke strikket på maskine), og at den er lavet af islandsk uld, som f.eks. lopi.

Uld fra islandske får har en helt særlig kombination af indvendige og udvendige tråde. De udvendige tråde er lange, hårdføre og vandafvisende, mens de indvendige er fine, bløde og isolerende, hvilket giver en god beskyttelse mod kulde. Selve lopi-garnet spindes ikke, hvilket gør, at disse kvaliteter bevares. Med andre ord så er islandske får – og disse islandske uldsweatre – perfekt tilpasset det lokale klima.

I starten blev islandsk lopapeysa strikket i naturlige "fårefarver" (sort, brun, cremefarvet, grå osv). I dag fås de i alle mulige forskellige farvekombinationer og mønstre.

Det runde bærestykke er det meste karakteristiske ved en traditionel islandsk sweater. Selv om designet kan virke lidt gammeldags, så stammer mønstrene i den moderne lopapeysa fra midten af det 20. århundrede. Med inspiration fra norske sweatre og grønlandske perlekæder blev det første mønster til et rundt bærestykke vist i et strikkemagasin i 1956.

Lopapeysa-sweatre fås i en lang række forskellige stilarter, men de mest almindelige er pulloveren, halfzip og fullzip. Nogle sweatre laves som en cardigan med knapper.

Foto herunder: "Søbredslopien" med lupiner.

lopi-23-lupins

Hvordan bærer man en lopapeysa?

Det er nemt nok. Du skal bare gøre som de lokale, så kan du have en lopapeysa på alle steder. Lige fra fester til vandreturer.

At have noget på i flere lag er det vigtigste ved at være klædt på til det (omskiftelige) vejr på Island. Islandsk uld er perfekt som isolering, og den bedste måde at bære en lopapeysa på,er som det mellemste eller yderste lag (ikke direkte mod huden – islandsk lopi-uld er ikke så fint som andre typer uld, det kan derfor godt kradse lidt).

Det er lige så vigtigt at passe ordentligt på din lopapeysa, som det er at eje en. Når det kommer til at vaske din lopapeysa-sweater, skal du huske, at du kun må vaske den i hånden. Den bedste måde at vaske en lopapeysa på er, at lægge den i lunken vand sammen med en lille sjat vaskemiddel til uld og derefter vaske den med rolige bevægelser. Du skal undgå at skrubbe den eller vride den, da det kan ødelægge den. Når den er ren, skal du forsigtigt presse det overskydende vand ud af den og lade den tørre fladt på et håndklæde.

Hvordan vælger jeg den lopapeysa, jeg vil have med hjem?

Har du tænkt på, hvor du skal købe en lopapeysa på Island? Det bedste råd, når du skal vælge en autentisk lopapeysa-sweater, er at se efter mærket "Håndstrikket på Island". Et mærke, hvorpå der står "Designet på Island" kan betyde, at lopapeysaen blev strikket et andet sted, og at den kan være maskinstrikket.

Der er mange fantastiske steder, hvor du kan gå på jagt efter en lopi i en størrelse, design og farvekombination, der fungerer for dig. På landet på Island kan du komme forbi gårdbutikker eller feriehuse og cafeer, hvor de har et udvalg af sweatre, der er strikket af de lokale. Du kan for eksempel købe traditionelle, islandske uldsweatre forskellige steder på Golden Circle-turen, som f.eks. i butikker ved Gullfoss og Geysir. I Reykjavík kan du købe dem i Handknitting Association of Iceland (på islandsk: Handprjónasambandið), som har et kæmpe udvalg.

En håndstrikket lopapeysa koster mellem 8.000 ISK (ca. 450 DKK) til 20.000 ISK (cirka 1.100 kr). Hvis du køber en helt ny sweater, koster den nok nærmest det sidstnævnte beløb, men du kan også købe genbrugssweaters til en lavere pris. Prisen for autentiske uldsweatre på Island afhænger også af stedet, og prisen er ofte højere i Reykjavik end i de små lokale butikker i de små byer. Disse oplysninger er dog kun vejledende, og priserne på islandske uldsweaters kan være forskellige rundt omkring i landet. Det kan være en fordel at kigge i genbrugsbutikkerne for at finde gode priser på autentiske lopapeysaer!

Hvis du vil have en endnu mere special souvenir, hvorfor så ikke købe lokalt uld og strikker din egen lopapeysa? Nedenfor har vi set på det magiske ved lopapeysa-strikning og mønsterdesign, så du kan blive inspireret til at prøve dette historiske håndarbejde.

Lopapeysa: Historie, strikketeknikker og rejsetips

Hvad er en lopapeysa, hvor kommer den fra, og hvordan laver man den? Dette er nogle af de spørgsmål, som strikkedesigner Joan of Dark (aka Toni Carr) og forfatter/fotograf Kyle Cassidy forsøger at svare på i Lopapeysa – A Knitter's Guide to Iceland with Patterns, Techniques and Travel Tips (Lopapeysa ─ Strikkerens guide til Island med mønstre, teknikker og rejsetips), udgivet i UK og USA i efteråret 2022.

Eygló Svala Arnarsdóttir har talt med Joan og Kyle for Icelandair.

Alle fotos på denne side er taget af Kyle Cassidy og indeholder mønstre på sweatres, som du kan se i Lopapeysa-bogen.

Lopapeysa_Cover_Image-resized

Et helt lands mønstre

Joans mønstre på lopapeysaer er inspireret af den islandske natur og hendes egen oplevelser på Island. For eksempel er der en lopapeysa med en søbred, de varme kilder og – morbidt nok – Executioners Capelet. "Alle disse ting blev ved med at rumstere i mit hoved på samme tid, fordi jeg hele tiden blev inspireret, uanset hvor jeg kiggede hen", forklarer Joan. "Hvis jeg havde haft to uger mere, ville jeg nok have lavet mindst 12 sweaters mere!"

Ud over Joans designs føjer Kyles portrætter af folk, som bærer lopapeysa-sweatres, endnu et lag til det meget inspirerende landskab. Kyle har faktisk også designet og strikket sin egen lopapeysa, mens han har været på Island, og han har dermed føjet sin egen rejse som strikker til historien. "Alt i den sweater er noget, jeg har set eller oplevet, mens vi har været her, og det gør det til så meget mere end bare en sweater, som du kan købe i en butik – også selv om den var strikket af en ægte, islandsk bedstemor. Den sweater afspejler det, jeg har set på Island, mens jeg var der. Det er den bedste souvenir".

En spændende detalje ved Kyles sweater er den orange linje i halsudskæringen, som repræsenterer det vulkanudbrud, han var vidne til. Joan nævner også de særlige kors, som de så ved en af de kirker, de kom forbi, som hun hjalp ham med at indarbejde i hans design.

Foto nedenfor: "Hvor som helst-sweateren båret ved gletsjerlagunen Jökulsárlón.

lopi-23-jokulsarlon

Lærte at strikke en lopapeysa på ingen tid

Joan har lært Kyle at strikke over Zoom, mens de ventede på, at rejserestriktionerne skulle blive ophævet. "De lukkede det hele ned få dage før, vi skulle flyve", fortæller Joan. Efter vi kom til Island for at researche om lopapeysa og for at lave et udkast til bogen i 2019, var det planen at tage tilbage i 2020 for at færdiggøre projektet. Covid gjorde, at de var nødt til at ændre planer, og de besluttede sig for at få mest muligt ud af lockdown. "Kyle, lærte virkelig hurtigt – og jeg, har aldrig undervist i noget over Zoom – men det gik faktisk ret godt. Han lærte at strikke på ingen tid!"

Joan opfordrer alle til at prøve det. "Min tilgang til at undervise har altid være: "Prøv det. Hvad er det værste, der kan ske? Det kan godt være, at det ikke lykkes, eller noget går galt, men du er nødt til at prøve for at se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Da vi endelig kom til Island, strikkede han på sin lopapeysa". Kyle er enig i, at alle kan lære at strikke. "Det er nemmere, end jeg troede, at det ville være. Jeg tror ikke, at folk behøver at tænke så meget over, at de "aldrig har prøvet det før".

Foto nedenfor: Bogens medforfatter Joan of Dark ved Stokksnes.

lopi-23-vestrahorn

Rejse i mønstre

Mønstrene i lopapeysa-sweaterne i Joan og Kyles bog er for begyndere og erfarne strikkere med instruktioner til de særlige islandske teknikker. "Vi har fundet ud af, hvornår du virkelig bliver vild med Island. Det er, når du forstår sweaterne", forklarer Joan, mens hun fortæller om, hvordan bogen endte med at blive mere end bare en bog med mønstre. "Det er sjovt at tage folk med på vores rejse i mønstre. Der er så mange bøger med mønster. Det spændende er at se, hvordan de er blevet til. At se, hvad vi lærte om Island og sweatrene". Joan siger, at hun var imponeret over, hvor villige folk var til at tale med dem og dele deres teknikker til lopapeysa-strikning.

"Lopapeysa er noget af et studie i den islandske kultur og arv, herunder interviews med folk, som Joan og Kyle har mødt, mens de var på deres mission om at afsløre hemmeligheden ved lopapeysaen. På den måde er det nærmest en detektivhistorie, hvor Joan og Kyle følger sporene tilbage i tiden for at finde frem til lopapeysaens oprindelse og finde den person, som lavede den allerførste.

Bogen er skrevet, så også folk, der ikke interesserer sig for strikning, kan læse den. Den indeholder rejsetips og Joan og Kyle og deres teams historie om deres rundtur på Island i ord og billeder.

Foto nedenfor: mønster i pint-størrelse og med søpapegøje.

lopi-23-young-boy

En hel nations materiale

Mange mennesker tror, at traditionen omkring lopapeysaer er ældgammel. "Jeg tror, at det er det, der overrasker mest", indrømmer Joan. "Da vi begyndte at lave research omkring denne sweater, mente jeg: "den har sikkert fandtes i hundredvis af år". Men selv om det er en tradition at lave varmt tøj af islandsk uld går meget længere tilbage, så kan lopapeysaen, som vi kender den i dag, kun dateres tilbage til midten af det 20. århundrede. "Den er blevet til i nulevende folks levetid. Det er fantastisk at kunne møde nogle af dem, som var med helt fra starten og har lavet nogle af de første", tilføjer Kyle.

Men nogle af elementerne i lopapeysa-sweatrene er faktisk meget gamle. "Vi har fundet ud af, at nogle af disse islandske designs har været skrevet ned siden 1600-tallet, så det grundlæggende i designet har eksisteret i mange år. Rosen med otte blade er et eksempel herpå. Den har været brugt i hundredvis af år på Island, og folk har brugt dem i sine sweaterdesigns og givet dem videre fra person til person," forklarer Kyle. "Vi har talt med mange ældre kvinder i 80'erne og 90'erne, som har strikket i mange år, og de siger, at de i gamle dage, da de ikke havde mønstre, der var skrevet ned, kiggede på deres venner, og så, hvordan de havde gjort, og at de på den måde brugte det, når de selv strikkede".

Jo mere han lærte om, hvor den islandske lopapeysa stammer fra, jo bedre forstod han sin egen strikning. "Efterhånden som jeg blev bedre til det, kunne jeg se på andres lopapeysaer og sige: "Jeg kender alle de elementer. Jeg kan også lave dem". Det var virkelig en øjenåbner for mig, og det skete bare af sig selv. Pludselig forstod jeg noget af det, der skulle til for at lave dem, og det var noget, som jeg bare gjorde, fordi jeg forstod meningen med dem".

Foto nedenfor: lopapeysa med mønster med søpapegøje på den sorte strand ved Vík.

lopi-23-vik

Påvirket af den nationale arv

Det virker som om, at de fleste islændinge har mindst en lopapeysa-sweater, som en eller anden har lavet til dem. De ser dem ikke som noget særligt, og de er derfor meget overraskede over, at udlændinge synes, at de er så fascinerende.

"Det var så sejt for mig som strikker og garnentusiast at se dem ... overalt. Det er en stor del af kulturen", siger Joan om sin fascination af lopapeysa. Hun nævner Addi, som er medlem af heavy metalbandet Sólstafir, som tager en lopapeysa, som hans bedstemor har lavet til ham, med på tour, og som ovenikøbet lapper den med læderlapper, når den er slidt. Kyle griner ved tanken om, at et medlem af et amerikansk heavy metalband ville gøre det samme. "Hvad kan en bedstemor lave, som et heavy metalband ville tage på på scenen? Ingenting! Hele ideen er at gøre noget, som dine bedsteforældre ikke bryder sig om!"

Joan siger, at der ikke findes noget i stil med lopapeysa i USA. "Vores land er en stor sammenblanding af forskellige kulturer. Vi har ikke noget, du kigger på og siger: "Det er amerikansk". De fleste tænker nok, at det kunne være en cowboyhat, men det bruger man ikke i hele landet, lige som man gør med lopapeysaen. Som Kyle siger, det, der kommer tættest på, må være en hoodie, og den er ikke nær så sej. Det er sjovt at se, at noget man laver, er så tæt knyttet til kulturen, at du, når du ser det, straks tænker "Island" i dit eget hoved".

Kyle tilføjer, at det håndlavede aspekt af det, er noget af det, der gør den enestående. "Mange har sagt til os: "Man køber ikke en lopapeysa. Der er nogen, der laver den til dig". Det er en del af vores udvikling som islænding. Det er ikke bare gaver. Det er ugens gave fra en, der elsker dig". Joan er enig. "Også når du køber en i en butik. Så er der en, der har lavet den. Som turist er det ret sejt at tænke på".

Foto nedenfor: en lang række sweatermønstre med Fagradallsfjall-vulkanens udbrud i baggrunden.

lopi-23-volcano-background

Skab venskaber

Joan og Kyle siger, at de helt sikkert skal tilbage til Island for at opleve de ting, de gik glip af under deres seneste besøg, som f.eks. at se søpapegøjer og nordlys – og for at besøge de venner, de fik. "Island er noget af det, du bare skal kunne krydse af din liste over ting, du skal nå at gøre i dit liv", siger Joan.

Når de bliver spurgt om, hvad der var deres bedste oplevelser, nævner Joan hestegården Hesteland, fordi hun er vild med heste. "Jeg var helt vild med vulkanerne" siger Kyle. "Men for mig tror jeg, var de mest fantastiske oplevelser, at komme tilbage til Reykjavík, efter at vi havde været rundt i landet og møde de folk på gaden, som vi tidligere havde mødt, og som vi nu kender og anser som venner. At skabe venskaber er stadig vigtigt. For mig var det virkelig en øjenåbner. Vulkanen var sej, men det er endnu sejere at have nogen, som du kan sende en SMS til, når en vulkan går i udbrud".

"Alle bør besøge Island mindst en gang i livet", anbefaler Joan. "Køb bogen, tag den med dig, og følg i vores fodspor!"

Foto herunder: en lopi i det fri ─ ved vandfaldet ved Helgufoss.

lopi-23-creek

---

Lopapeysa – A Knitter’s Guide to Iceland with Patterns, Techniques and Travel Tips (Lopapeysa ─ Strikkerens guide til Island med mønstre, teknikker og rejsetips) udgivet af Herbert Press kan købes på Amazon, i Eymundsson- boghandlerne i Island, og den kan bestilles i din lokale boghandler eller garnforretning.