Sommer i Nuuk
Icelandair har nu flyrejser mellem Island og Nuuk, Grønland.
Fotos og tekst af Benjamin Hardman.
Nuuk føles mere som en by, end jeg kunne have forestillet mig. Der er hyggelige restauranter, et indkøbscenter og hoteller, og det har en kulturel charme, der næsten får dig til at glemme, at du står lige under polarcirklen. Mens jeg gik ned forbi kirken til vandkanten, kiggede jeg ud til den store Nuuk-fjord, hvor jeg så fiskere på deres daglige ture og et ensomt isbjerg, der gled forbi, endnu en påmindelse om de ekstreme omgivelser med Grønlands indlandsis ved enden af fjorden.
Jeg vågnede op til udsigten over vandet og beundrede gennem en kikkert et hvalblæs i horisonten. Først var det en hval, så to, så kom en hel flok op til overfladen. De svømmede ret langt fra land, så fra det øjeblik vidste jeg, at jeg måtte ud på vandet.
Det varede ikke længe, før jeg befandt mig ombord på Nuuk vandtaxi på vej til et fjordeventyr til vandet bag Mt. Sermitsiaq. Med fejende klipper og storslåede stentinder på begge sider blev jeg efterladt af ærefrygt for det unikke terræn, og mit kamera pegede konstant mod bjergene.
Da jeg nåede den forladte bosættelse Qoornoq, fik jeg en ægte fornemmelse af, hvordan tingene plejede at være. Ekstremt isoleret, udsat for elementerne, men alligevel forblev hjertet i de robuste, farverige bygninger, der stadig står ved kysten som et tegn på grønlændernes udholdenhed.
På vej tilbage mod byen gav lyden af et vandfald genlyd over bjergvæggene, jeg kunne mærke, at det var stort. Jeg drev tættere på vandfaldene, og tåge begyndte at falde som regn mod den lyseblå himmel, og jeg så vandfaldet strømme ud af en stejl klippe lige ud i havet. Ikke længe efter så vi et hvalbrud ved fjordmundingen; at komme tæt på var et uforglemmeligt øjeblik.
