Sólarkaffi: Vintermørke og solens tilbagevenden
Midnatssolen har tiltrukket rejsende til Island i mange år – de mindeværdige hvide nætter med uendeligt lys skaber ofte magiske øjeblikke. Men midt på vinteren, blandt nogle af de forrevne fjorde, kigger solen slet ikke over bjergtoppene. Det betyder, at selvom der er lys i løbet af dagen, står solen faktisk aldrig rigtigt op.
Islændinge er vant til de dramatiske ændringer mellem sommer og vinter, og for at fejre solens tilbagevenden slutter folk, der bor i fjord landsbyerne, sig sammen og gør det til en fest. Det er en festlig begivenhed kaldet sólarkaffi – bogstaveligt talt 'solkaffe' – en sammenkomst, hvor pandekager er festlighedernes højdepunkt. Dette er en enkel, men meningsfuld fejring, hvor der siges farvel til mørket, og islændinge ser frem til de længere og lysere dage forude.
Sommersolskin og vintermørke
Midnatssolen er det, der karakteriserer den islandske sommer. De lange dage og lyse nætter skaber en atmosfære, der er en unik oplevelse – mest på grund af det evige solskin, der lyser vores ansigter op. Det er en overjordisk følelse, når klokken slår midnat, og du stadig kan se den røde farve fra solen.
Den mørkeste tid i Island er under vintersolhvervet, årets korteste dag. Heldigvis falder denne tid sammen med jul, en islandsk lysfestival. Så på trods af disse mørke dage vælger islændinge at lyse deres hverdag op med glitrende lys.
Traditioner for solens tilbagekomst
Tidspunktet, hvor solen titter frem over bjergene, varierer, men for de lokale, der har været uden sol, er fejringen enormt vigtig.
Der følger særlige traditioner med solens tilbagekomst. Den mest almindelige er sólarkaffi, en fest, der er centreret omkring pandekager med flødeskum og syltetøj, eller blot et drys sukker. Pandekagebagningen er ingen tilfældighed – denne runde, gyldne delikatesse minder om solen og en favorit blandt islændinge.
Traditionen fejres i Ísafjörður, Bolungarvík og Suðureyri i Vestfjordene, Siglufjörður og Ólafsfjörður i nord, og Seyðisfjörður, Reyðarfjörður og Eskifjörður i øst, såvel som mange andre steder.
Folk, der bor i Reykjavík, som har deres rødder til disse landsbyer, holder disse traditioner i live i byen, selvom hovedstaden ikke mangler direkte solskin om vinteren. Disse fester er livlige med taler, sange og (sidst men ikke mindst) pandekager, der nydes i dusinvis.
Nye traditioner skabes
Solens betydning er tydelig for enhver – men mørket kan ofte drive kreativitet. Selvom traditionerne for sólarkaffi og sange stadig fejres, er der skabt nye for lyse de dystre omgivelser op.
I Seyðisfjörður i det østlige Island er Seyðfirðingar (de lokale) værter for den prisvindende begivenhed List í ljósi, en karakteristisk udendørs kunstfestival, der fejrer kunst og lys i dagene op til solens "hjemkomst". Festivalen starter, når alle landsbyens lys er slukket, blot for at blive erstattet af lysinstallationer, der oplyser landsbyens omgivelser.
At synge serenader for solen
Digtere og forfattere i Island har ofte ladet sig inspirere af solen. At se solen igen efter vinteren er et symbol på håb – og har været et elsket øjeblik gennem tiderne her på den nordlige halvkugle.
Mange er blevet inspireret af samspillet mellem lys og mørke, da disse sæsonmodsætninger skiftes til at for at nære ånden hos øens indbyggere. Et sted er især kendt for at få den mindste mængde direkte sollys hvert år – en gård i den sydøstlige del af Island kaldet Syðri-Fjörður.
Den er beliggende på den nordlige side af Vestrahorns stejle tinder, og her når solen ikke over bjergene fra slutningen af
De mennesker, der bor der, ser ikke ud til at være for berørte, og der er et digt om denne mørke årstid (oprindeligt på islandsk):
- Fra begyndelsen af Mikkelmas
til midten af Góas tid
Solen i Syðri-Fjörður
skinner aldrig
At holde denne uendelige skygge ud
er en vanskelig situation for mange
Men i min sjæls vindue
er der altid godt og lyst
Hvad med de islandske pandekager?
Næsten alle lande har deres egen opskrift på pandekager, og Island er ingen undtagelse.
Islandske pandekager bliver traditionelt lavet med vaniljeekstrakt og ofte er der ikke tilføjet sukker i dejen. Du kan se, om pandekagen er lavet af en fra den ældre generation – vaniljen er erstattet af citronekstrakt. Et andet trick er at tilføje en lille smule kaffe i dejen. Det gør pandekagerne perfekt gyldne og lækre.
Der er to måder at nyde pönnukökur (islandske pandekager); foldet eller rullet. Den foldede stil spises almindeligvis med fløde og syltetøj – rabarbermarmelade er et populært valg, men blåbærsyltetøj eller friske blåbær er bedst, når det er sæson for dem. Dem, som ruller deres pandekager, strør som regel sukker ovenpå først.
Hvis du selv vil opleve solens tilbagekomst, så flyver vi nordpå til Akureyri, vestpå til Ísafjörður, og østpå til Egilsstaðir alle ugens dage fra Reykjavík lufthavn. Fra Akureyri og Egilsstaðir er det en kort tur til fjordene, hvis du ønsker at få et glimt af denne unikke soltradition.
Du kan også fejre denne tradition ved at lave dine egne islandske pandekager. Her er en pandekageopskrift fra 1947:
240 g mel,
(40 g) smør
1 teske bagepulver
½ teske natron
½ teske salt
6 dl mælk
2 æg
Vanilla efter smag (eller citron for gamle dages skyld)
Smelt smørret, pisk æg og smør sammen. Bland ingredienserne i en skål. Til sidst piskes mælken i, indtil det er en tynd dej, som er nem at hælde. Hæld en grydeske (eller ca. 180 ml) dej ad gangen på en brandvarm pande med en hurtig bevægelse , indtil du ikke kan se bunden af
Bon Appetit... eller Verði ykkur að góðu!
Skrevet af Ingunn Sigurðardóttir.
