Icelandair slutter 2012 med passagerrekord
Samtlige måneder i 2012 var i øvrigt markant bedre end i 2011. 16% op i passagertal forhold til 2011. 70% vækst siden 2009.
December alene kan føjes til rækken af efterhånden mange rekordmåneder for Icelandair med en stigning på 20% i passagertallet i forhold til december 2011. Sagt på en anden måde vagte 119.580 personer at rejse med Icelandair i december 2012 mod 99.949 samme måned året før.
Året sluttede med en samlet stigning for hele året på 16% og altså 2.020.377 passagerer mod 1.743.728 i hele 2011.
- Antal passagerer steg med 20% i december 2012 i forhold til december 2011
- Antal passagerer i december 2012 var 119.980 mod 99.949 i december 2011
- Antal passagerer i hele 2012 var 2.020.337 mod 1.743.728 i 2011
Kigger man i kortene for 2013 er der al mulig grund til optimisme. Icelandair åbner sin 10. nordamerikanske destination i maj når Anchorage, Alaska bliver nyeste medlem af rutefamilien.
Yderligere to destinationer føjes til rutenetværket i 2013, nemlig Zürich og Skt. Petersborg og Icelandair har således 35 destinationer.
Icelandair opererer 18 fly af Boeing 757 typen i 2013 med en forventning om 2.3 mio. passagerer, som er næsten 300.000 flere end i 2012.
Icelandair har 440 ugentlige afgange i 2013 og med en vækst på 70% siden 2009 ser fremtiden lys ud.
Wi-Fi
De trådløse tider indtræder også hos Icelandair, når installationen af Wi-Fi i alle selskabets fly forventes færdig i løbet af efteråret 2013.
Wi-Fi fobindelsen bliver tilgængelig på alle Icelandairs ruter til og fra Skandinavien og Finland til Island og Nordamerika og natuligvis også til de øvrige europæiske destinationer.